Og så alligevel ikke…

Fremstilling af kryddersnaps rummer mange finurligheder, som med fryd udveksles, når man efter en bedre middag, samles om kaffen og de mange forskellige flasker. Voksesteder, plukketidspunkter, trækketider, lagringstider og ikke mindst, hvorvidt man foretrækker snaps eller vodka, og om man fremstiller koncentreret essens, der skal fortyndes, eller man fremstiller snapsen "drikkeklar" – klokken bliver hurtigt mange!
Min gode ven, Clasen, har i mange år forsøgt - og efter hans mening vist med ringe resultat - at opdrage mig til kun at anvende vodka eller finsprit (fortyndet med demineraliseret vand, naturligvis) og ikke at servere noget yngre end 5 år! Det er hårde odds! - specielt det med de 5 år, men han har jo ret, den gamle: snapsen bliver som oftest kun bedre med alderen!
Der er også dem, der nærmer sig emnet lidt lige som kineserne nærmer sig mad: Hvis det har ben, kan det spises! Her lyder parolen: Hvis det har rod, kan det drikkes! Det har i kredsen givet anledning til spændende nye oplevelser - så vidt jeg husker! - bl.a. med pilekviste og grønne hasselnødder.

(På dette sted må det være på sin plads at anføre, at man naturligvis nyder kryddersnaps for smagens skyld...ikke for virkningens! – Medmindre, naturligvis, der er tale om en ønsket medicinsk effekt; men det siger jo sig selv!)
Under alle omstændigheder er det en god idé i god tid at aftale , hvem der skal køre hjem!

Nedenstående opskrifter har jeg – og andre! - haft megen glæde af. De hører til de faste årlige ritualer på linje med syltning og anden forrådsindsamling. De forskellige udtræk fortyndes efter behov og -hag. Hvor intet andet er angivet, kan man gå lige til bægeret!

Vodka er helt neutral i smagen og giver bedre "plads" til urternes smag end snaps, som altid smager af snaps! – Men det er der jo nogen, der godt kan lide!

For lagring gælder følgende tommelfingerregel: Blomsterudtræk bør nydes i løbet af kortere tid end udtræk af frugter, rødder og andre plantedele – altså: Jo længere ned ad planten man kommer, des mere vinder udtrækket ved lagring.

Kryddersnapse serveres ved stuetemperatur!

"Høsttidspunkter" er vejledende – en våd sommer, et varmt efterår etc. kan forrykke tiderne. Det gælder dog, at anvendes blomster til snaps - f.eks. Perikon - bør de plukkes før solen har fået nattens opsamlede energi til at fordampe.

-og prøv så lige dette link til Clasens ressourceguide om emnet.

Kryddersnapse skal naturligvis emballeres, så deres smukke farver kommer til deres ret. Mange flasker til olie og eddike kan efter grundig rengøring genanvendes, hvis de er af klart glas. Men man kan også købe flasker til sine snapse. F.eks. http://hobbyteketsshop.dk/flasker-til-mange-formaal-20, hvor de virkelig har mange sære faconer - også stabelbare flasker!
 

(Juglans regia)

Husk at lave valnøddesnaps hvert år! Dels er det en aristokrat blandt kryddersnapse, dels medfører "hul" i produktionen et helt års ventetid!!

(Prunus spinósa)

(Sorbus aucupária)

(Hypericum perforátum)

Det er en rigtig "højsommer-snaps" – rund og "blomster-agtig" i smagen, som kan fremstilles i hele august måned.

- og så skulle perikum desuden have en anti- depressiv virkning...hvad mere kan man forlange!?

(Artemísia maritíma)

Malurt er ikke helt nem at styre – den bliver hurtigt besk, og mange foretrækker derfor at fremstille den som essens til senere fortynding. Jeg har selv haft en malurt stående i næsten to år i håb om, at den blev blødere. Da det ikke skete, "fortyndede" jeg den med en anden, som bevidst var "taget" tidligt…det blev en fremragende snaps!

(Myríca gale)

Pors er en klassiker! Den vokser fugtigt – typisk ved søbredder og rigtig gerne i Sverige. Vi anvender unge skud og blomsterknopper og plukker dem i maj. Pluk rigeligt!

Hjemme skal høsten tørres. Vi er nemlig ikke interesserede i friske skud med stort vandindhold, men derimod de tørrede, hvor plantens aromatiske olier er bevaret.

Bred bladene og knopperne ud på et klæde og lad dem tørre i et ventileret rum i flere dage. Har man ikke lige et velventileret rum, så er her et tip: Anbring i stedet bladene på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på laveste gradtal og lad bladene tørre for åben ovndør i nogle timer. Husk, at bladene skal tørres – ikke bages!

De tørrede skud og blade dækkes med vodka (el. Brøndum) og ”suppen” trækker en god uges tid. Hele herligheden sies og lagres i mindst to år.

Fortyndes efter smag.

Blodrod / Tormentil

(Potentilla erécta)

Blodrod el. Tormentil vokser forholdsvis almindeligt på enge og i skove. Den blomstrer i juni-august, og det er vigtigt, fordi den er let genkendelig fra de øvrige medlemmer af Potentilla-slægten ved kun at have fire kronblade på de gule blomster.

Tag en spade med, for vi skal have fat i roden, som er en blyantstyk pælerod. den ”bløder” når den knækkes – deraf navnet – og snapsen bliver også rød.

Roden vaskes og skæres i tynde skiver, som dækkes af snaps. Da det er en rod, skal den trække forholdsvis længe, gerne et par måneder, hvorefter den sies og lagres i et par år.

Essensen fortyndes noget, idet smagen kan være lidt bitter.

FISKERs FORLAG, 2001.

Wormanium, 1972.

Politikens Forlag, 2003.

3. udgave, Gyldendal,1986 (1947).