|
Velkommen til
Linds lystfiskerside.
Det er mit indtryk,
at de fleste af de mænd der skriver om lystfiskeri, er startet som små
drenge, der blev hevet med af deres far eller onkel eller voksede op med
kammerater ved en idyllisk fjord eller en slyngende å, hvor skaller og
aborrer stod i kø for at hugge på ormekroge monteret med murersnor på
skæve bambusstænger. Siden har de ikke været til at stoppe, og deres
fangstlister er lange som Gudenåen.
Sådan forholder det sig bestemt ikke med undertegnede.
En tåget erindring om en skalle i Tuebæk å på en ferie hos en faster i
Præstø samt et par små torsk i Stavns Fjord på Samsø i studietiden er de
eneste lystfiskererfaringer hos denne københavnerdreng, som først i en
meget moden alder, langt fra hovedstaden og med gode venners hjælp
opdagede, hvad han var gået glip af.
Sandt at sige var det ideen om en hobby med indbygget frisk luft, som
kunne udfylde efterlønnens arbejdsfri tomrum, der satte gang i sagerne.
Den egentlige anledning var en invitation til en fire dages fisketur til
Øland sammen med tre gode venner – alle lystfiskere. På denne tur
fangede jeg min første gedde og var pavestolt. I øvrigt blev turen den
første i en række af årligt tilbagevendende fisketure til forskellige
lokaliteter – overvejende i Sydsverige.
Sammen har vi praktiseret mange forskellige former for fiskeri. Vi har
været efter torsk og sild i Øresund, makreller i Kattegat, regnbuer i P&T-søer
i Danmark og Sverige, laks i Mörrum og Lagan samt senest Skjern å, både
med spin og flue. Og når man bor ti minutters kørsel fra Isefjorden med
pragtfuldt havørredvand, så er det svært ikke at blive – nå ja:
”hooked”.
Lad det bare være sagt straks: Vi har ikke sat fangstrekorder. Der er
vel kun en enkelt af os, der for alvor kan bryste sig af næsten altid at
have fisk med hjem. Men vi har det sjovt, og vi får frisk luft.
Der er dog et problem. Undskyld. Rettelse: Jeg har et problem: Grej. Jeg
er uhjælpeligt fascineret af godt grej, og med alle de former for
fiskeri der findes, er der nok at gå til. Er det en mani, en passion, en
last, en lidenskab? Jeg undskylder mig (og familien) med, at der ikke er
noget som godt værktøj, og selv om det ikke er en nødvendighed, så vil
det helt sikkert forøge chancerne eller forhøje nydelsen af fiskeriet.
Det er i hvert fald skønt, og vil blive afspejlet på dette site.
Jeg køber bøger om emnet. Som fhv. bibliotekar elsker jeg smukke bøger,
og bøger om lystfiskeri er ofte meget smukke!
På det seneste er jeg også begyndt at binde mine egne fluer. Det ville
jeg aldrig have troet, men jeg burde vel efterhånden være blevet
klogere.
"There is a thin line between fishing and simply standing by a river
in the rain."
|
