KRONOLOGI

<<Tilbage

Omkring 1930 oplevede Frederiksberg et omfattende boligbyggeri i kommunens vestlige del. Det betød naturligvis også en stor børnetilgang og dermed behov for skoler. Lindevangskolen blev indviet i 1929, men allerede et par år senere stor det klart for kommunens vise fædre, at der var behov for endnu en skole i området.

Luftfoto af Søndermarkskolen, 1935.

Denne skole blev opført på hjørnet af Hoffmeyersvej og Troels Lunds Vej og fik navnet Søndermarkskolen.

Skolen blev indviet og taget i brug den 3. januar 1934. Grundarealet – med idrætsplads og skolehaver – var på 12.000 m2, og hele herligheden stod i knapt 1 million kroner.

Som nævnt blev skolen taget i brug midt i skoleåret. Sommeren før var Solbjergvejens Skole på Nyelandsvej blevet nedlagt og dens klasser midlertidigt flyttet til andre skoler. Det var disse klasser, sammen med de nye 1.klasser, der startede efter jul på Søndermarkskolen.

Klasse- og elevtal eksploderede hurtigt. Søndermarkskolen var bygget til at rumme 36 klasser, men allerede fra skoleåret 1936/37 steg tallet fra 39 (med tilsammen 1175 elever) til 46 klasser (og 1450 elever) i 1941/42.

Opførelsen af Sønderjyllandsskolen fik kurven til at knække, men fra 1949/50 steg tallene igen for at toppe omkring 1955 med 50 klasser og ca. 1500 elever.
Med de såkaldte dobbeltskoler ved Roskildevej – Joakim Larsen Skolen og Sofus Franck Skolen – i 1956 og 57 var området endelig udbygget rent skolemæssigt.
 

Da udviklingen vendte med faldende børnetal og skolelukninger i 70’erne og 80’erne, var det ironisk nok disse sidst byggede skoler – Sønderjyllandsskolen og Skolen ved Nordens Plads (som dobbeltskolerne kom til at hedde efter en sammenlægning) – der måtte lade livet.
Nedlæggelserne gav anledning til stort røre, ikke mindst fordi det rent faktisk var Søndermarkskolen, som havde stået øverst på listen. Det var en vanskelig etisk øvelse at fastholde argumenterne for sin egen bevarelse, i stedet for at argumentere mod de andres – det er jo fælles arbejdspladser, der er på spil. Hvorom alting er, så blev skolepolitik og anden kommunalpolitik vist blandet sammen på et højere niveau, og resultatet blev, at bl.a. Søndermarkskolen overtog lærere og elever fra naboerne.

I 1981 blev Frederiksberg Kommunes specialskole, Solbjergskolen, nedlagt og overført til Søndermarkskolen som et parallelt spor – det såkaldte C-spor for elever med generelle indlæringsvanskeligheder..

Pavillonen bygges, 1973. Foto: Erik Olsen.

Det er imponerende, at 70 års skiftende skolelove og pædagogiske forandringer har kunnet rummes inden for de eksisterende mure. Kun i 1973 foretoges en bygningsmæssig udvidelse, da man opførte pavillonen i forbindelse med indførelsen af obligatoriske børnehaveklasser.

Ellers er alt foregået inde i den gamle bygning med det karakteristiske trappetårn, selv om det næsten fra starten stod klart, at ikke alt var lige velegnet til at holde skole i. I jubilæumsskriftet fra 1959 finder vi følgende suk fra skolens daværende inspektør Vagn Pedersen:

”Det kan … ikke skjules, at Søndermarkskolen er 25 år gammel, og moderne skolebyggeri har på mange områder, f.eks. med hensyn til skolelokalernes udformning, vist en udvikling, som muliggør en bedre udnyttelse af de moderne undervisningsmetoder.

I moderne skoler er lyddæmpende materialer også taget i anvendelse i et omfang, som man slet ikke tænkte på for 25 år siden. Derfor er Søndermarkskolen en skole, hvor enhver lyd, særlig i aulaen og på balkonerne rundt om den, forstørres op i en sådan grad, at det ikke kan undgå at påvirke lydfølsomme folks nerver. Den smukke aula er vanskelig at bruge som foredragslokale, og koncerter og korsang får sjældent den rigtige virkning på grund af de dårlige akustiske forhold.”

Dette gælder stadig!
Vindelrampen er dog altid blevet anset for at være lidt af en genistreg (igen Vagn Pedersen):

”Noget særligt karakteristisk for Søndermarkskolen er vindelrampen, som benyttes til børnenes op- og nedgang. Systemet var kendt fra Rundetårn og havde været brugt i Gentofte ved en enkelt skole. Søndermarkskolen blev den første frederiksbergske skole, der tog den i anvendelse, og de 25 år har ikke afsløret ulemper ved det, tværtimod.”

Men nu er der sket noget: en helt ny indskolingsbygning er opført og stod klar til at modtage børn og voksne i august 2004.

Vindelrampen, en sommerformiddag i 1958.

Model af indskolingsbygning, 2003.   Den nye indskolingsbygning, Drivhuset, set fra NØ. Til sammenligning med det oprindelige byggeri - skønt en sådan naturligvis ikke er helt rimelig - kostede den nye bygning ca. 38 mill. kr.

På billedet ses det endvidere, at skolens observatorium på toppen af vindelrampen er blevet renoveret.

Foto: Erik Andersen, 2004