Flueliner - kap.3
I det foregående besværede jeg mig over de manglende oplysninger om kastevægt på fluestænger. Det fremførte synspunkt vil jeg fastholde, men dog sige, at der er en stigende tendens til, at grejproducenterne fremstiller stænger med angivelse af kun en AFTM-klasse. Det kan skyldes, at man vil undgå den misforståelse, at en #7/8 stang kaster lige så godt med en WF-line 7 som med en 8. Det er ikke det, der menes: Stangen er optimeret til en WF8 eller en DT7 – efter de klassiske opsætninger, hvor kasteklumpen altid er 30’. Hvorfor? Jo, kasteklumpen på en klassisk WF er 30’, og vægten er tilpasset stangen, i dette tilfælde #8. Har du hele klumpen uden for topøjet, passer pengene. Men DT-linen er tykkest på midten, så du skal have mere end halvdelen ud for at lade stangen tilsvarende, dvs. mere vægt, og derfor går man en klasse ned for at kompensere for den øgede vægt.
I dag anvendes DT-liner ikke så meget, så derfor er det ikke længere så relevant med dobbelt klassificering. Men for WF-liner holder AFTM-systemet stadig, hvis vi ser bort fra 50’ernes vægtangivelser. Skal der opstilles et skema, bliver det snarere: #3 = 7g, #4 = 8g, #5 = 11g, #6 = 14g, #7 = 15,5g, #8 = 17g og #9 = 19g. Alt sammen fordi, moderne kulfiberstænger kan bære større vægt.
Retfærdigvis skal det siges, at der på rigtig mange grejbutikkers hjemmesider (ikke fabrikanternes!) er fyldige oplysninger om vægt og – ikke mindst længde! – på kasteklumpen på WF-liner. Det er nemlig hér forskellene ligger i dag: længden af hovedet, som sagtens kan variere fra 2m under til 2-3m over de klassiske 9,15m.
Det vil altså sige, at det tilsyneladende ikke står så galt til med WF-linerne. Så mangler vi blot, at få at vide, hvilke liner, der passer bedst til hvilke stænger, som jo varierer meget i aktion (stivhed, hastighed). Og der ville det være dejligt, om vi fik lidt hjælp fra producenterne.