Om ...
I sommeren 2004 flyttede vi i hus med tilhørende have. Efter i henholdsvis 22 og 12 år at have boet i lejlighed er der mange ting, man genopdager. En af disse ting er fuglene.
Ja det er jo ikke fordi man aldrig havde set en fugl…vi genkendte skam let både gråspurv og solsort – og kunne sågar se forskel på han og hun!
Men hvis man gennem vinteren har hængt mejsebolde ud og strøet om sig med vildtfuglefrø og brødkrummer, ja så tager sagen pludselig en helt og langt mere alvorlig drejning. I løbet af vinteren blev der ophængt en fin foderautomat lige uden for vinduet i udestuen, og den har – sammen med fuglebadet i græsplænen – været med til at udkonkurrere naboens have som et af vejens foretrukne fodersteder.
Eller også er der bare så mange småfugle, at der er rigeligt til os alle.
Hvorom alting er, så må man sige, at kvarterets fugle har vænnet sig til en for dem tilsyneladende endeløs strøm af mad, som de vælter sig begærligt i.
Med det stigende antal besøg af flyvende ædedolke i mange størrelser og farver stiger også ønsket – ja næsten behovet! – for at kunne kende forskel på dem. For en god ordens skyld vil jeg da lige nævne, at de fotograferede fugle er bestemt efter bedste overbevisning. Nu er det jo ikke et stort problem at bestemme en Solsort eller en Blåmejse...men når vi nærmer os sangerne, så er det en helt anden historie, som digteren sagde! Her må man huske, at der er taget mange billeder, der er iagttaget adfærd og lyttet til sang (om foråret især) - og så er der ikke mindst diskuteret med naboen, som også er "på sagen". Så vi kolporterer ikke blot noget, der er pure opspind - vi gør os umage!
Fuglebøger er fundet frem og støvet af – ja der er endog købt nye – kikkert og kamera ligger hele tiden parat på bordet, og man begynder at bevæge sig rundt i slowmotion for ikke at skræmme de besøgende.