Grej
Vi må aldrig gå ned på grej.
Godt grej er lækkert. Meget godt grej er meget lækkert.
Det er jo ikke nogen hemmelighed; det er lige som med værktøj, biler, (fortsæt selv…): ved de store belastninger opdager man, om man alligevel skulle have købt nummeret større/stærkere/dyrere.
To eksempler: På en laksetur til Lagan i Sverige havde jeg pakket noget backup-grej for en sikkerheds skyld. Der skulle ikke gå ret længe, før en af vennerne havde vrøvl med sit hjul, og jeg gravede dybt i sækken for at finde en erstatning. Desværre viste det sig, at hjulet, som jeg ikke havde anvendt i lang tid, havde den uvane, at det slog bøjlen til i kastet, hvorved linen blev bremset, og kastevægt og forfang røg halvvejs til Stockholm.
Det andet eksempel: På et fluekastekursus (som stærkt kan anbefales for begyndere) kunne jeg ikke få kasterytmen til at fungere. Instruktøren forsøgte sig og kunne straks fortælle, at min stang var for ”slatten”. Der var - for ham - ingen mærkbar rygrad, som spændte stangen op, når linen gik bagud. Man kunne simpelthen ikke mærke, når man var klar til fremkastet.
Begge eksempler gav naturligvis anledning til nye indkøb, hvor jeg omhyggeligt undgik de billigste tilbud, og hvor jeg søgte råd hus en grejpusher, som vidste, hvad han talte om. Det kostede lidt ekstra, men det var pengene værd.
Til overflod behøver godt grej ikke engang at koste kassen. Hvis du ikke må have det sidste nye, så kig, om ikke sidste års modeller kommer på tilbud. Hvis stangen var god sidste år, så er den det nok også i år, selv om den nu kun koster det halve. Jeg bruger faktisk en del tid på at tjekke anmeldelser af grej og vil vove at påstå, at jeg derved har sparet penge. Penge som jeg så har skyndt mig at bruge på noget andet!
Her er nogle eksempler på godt grej:
Kommentarer til billedgalleriet:
Billederne repræsenterer eksempler på de forskellige typer af fiskehjul og -stænger. Fra de store, tunge havhjul som kan klare vægten af en torsk på 20 kg eller en helleflynder på 200(!) over de mindre, såkaldte castinghjul som bl.a. er meget populære i Sverige til både lakse- og geddefiskeri, til fastspolehjulet - det mest populære hjul, der kan klare næsten enhver opgave (bortset måske fra helleflynderen) og fluehjulet, som i princippet blot er en spole til opbevaring af linen - hvilket dog ikke forhindrer, at et fluehjul sagtens kan koste flere tusinde kroner...
Spinnestængerne på billederne er udvalgt for at give indtryk af, hvor stor forskel der kan være på dem, og for at retfærdiggøre, at man har en 10-15 stænger stående, skønt man sædvanligvis kun fisker med en ad gangen. Det drejer sig om længde og kastevægt. Har du fisket fra en jolle - evt. sammen med en kammerat eller to - vil du have oplevet, at en stang på 8-10 fod er i vejen og ikke nødvendig. Det er derimod lige omvendt fra kysten eller molen; her er 10-12 fod en fordel, simpelthen fordi den kaster længere.
Kastevægten på en spinnestang fortæller noget om, hvor tunge agn stangen er optimeret til (og ikke hvor store fisk den kan fange!). Til geddefiskeri anvendes ofte tunge woblere, og ved bombardafiskeri fra kysten eller spinflue med kastevægt efter laks skal kastevægten helst ikke være under 30g. På havet har vi brug for korte, stive "kosteskafter" til at håndtere pirke på op til 500g.
Fluestænger er noget helt andet. Her vejer agnen (fluen) nemlig ingenting, og det bliver derfor linen, der skal udgøre kastevægten. Ellers er overvejelserne nogenlunde de samme mht. stanglængde og lineklasse (som regel angivet i ATMF-systemet med # og et nummer op til 12) - eller rettere: linevægt. Det er nemlig vægten på de yderste 30 fod af fluelinen (kasteklumpen), der afgør placeringen i systemet. Hvorfor og hvordan kan du læse mere om hér.