Kommentarer
Modeltog
Märklins forkætrede CA-vogne.
Blandt de forsøg, der har været gjort for at tilgodese modeljernbanefolkets ønsker om dansk materiel - inden der for alvor kom skub i danske producenter - finder vi ikke overraskende modeller, som også i størrelse 1:1 kom sydfra. Litra N og Litra T var jo deciderede tyske lokomotiver, som blev fordansket efter krigen, og Märklin kunne blot ved en anden bemaling og litrering sagtens slippe af sted med at levere modeller til det danske marked. Til en vis grad gør det samme sig gældende for godsvogne, som ofte blev købt af private importører, der så leverede videre til DSB og privatbanerne.
Lidt anderledes med passagervogne. Der er en lang tradition for at bygge passagervogne i Danmark, tilpasset danske forhold. Det har på modelplan medført, at udenlandske producenter har mødt kritik, når de troede, de fx bare kunne skrive DSB på en tysk standardvogn.
CA 1031 fra Märklin er et sådant eksempel. Lanceret i 2008/09 skulle den forsøge sig på det danske marked. Men man havde undervurderet de danske “nittetællere”.
Det er og bliver en tysk vogn. Der er for mange vinduer - alt for mange! Boogierne er forkerte, og så en ting, der er helt utilgiveligt: Revisionsdatoen 1. april 1984! I sandhed en aprilsnar! CA 1031 blev omlitreret til CA 1248 i 1960/62 og siden ombygget i 1965 til CAE 1271, dvs med pakrum i den ene ende! Men modellen kører godt!
Märklins kiksede CA nederst sammen med den "rigtige" fra Heljan.
Til højre de omtalte revisionsdatoskilte
IE 18798 fra Brawa
Det specielle ved disse BRAWA-modeller er bl.a., at deres "Til/Fra-kort" er udfyldt med 'kridt', og på denne står: Fra: Troldhede, Til: Kh Gb. Det er da ganske sjovt. Nogen må have dykket lidt ekstra i vognens historie; thi VaGJ og Troldhedebanen havde jo Grindsted til fælles, så vognen kunne faktisk godt have været i Troldhede i mellemkrigstiden. Kan man forestille sig, at en midtjysk jernbanearbejder har skrevet destinationerne til Q 117s sidste tur med VaGJ-litreringen? Vognen er for øvrigt udstyret med tyske slutmærkeholdere, men uden bremser.
Kondensatorlokomotiver.
Som det vil være de fleste bekendt - i hvert fald de som interesserer sig for togdrift, både i 1:1 og 1:87 m.m. - erhvervede DSB efter Anden Verdenskrig et par håndfulde store damplokomotiver, som efter ombygning blev anvendt hovedsageligt til godstransport. Det drejer sig naturligvis om de belgisk byggede “Kriegslokomotiven” BR 50.
Et særdeles imponerende lokomotiv, som har en spændende historie, beskrevet i detaljer af Steffen Dresler i “Tyske krigslokomotiver på danske spor, DSB litra N og T”, og som heldigvis også er lanceret i skala H0, både af Märklin, ROCO og Fleischmann.
I min samling står både en Märklin og en ROCO udgave, og det er ret enkelt at se forskel på de to maskiner. Märklin har gennem årene udsendt mange varianter af BR 50 - og BR 52 og BR 44 - og de har også beriget det danske marked med en tre-fire N-maskiner. Det ærgerlige er bare, at det altid har været en BR 50 i dansk bemaling, men uden de ombygninger, som faktisk blev foretaget hos DSB. Det kan synes lidt nå-ja-agtigt, men en bestemt detalje har altid irriteret mig: På toppen af røgkammeret lige foran skorstenen sidder en tværstillet konstruktion, som jeg genfinder på en hel del tyske lokomotiver - men aldrig på danske! Længe har jeg grublet over, hvad det var, og hvorfor man ikke har ændret på støbeformene hos Mäklin - det kunne da ikke være så besværligt… - og ROCO kunne godt finde ud af det!
Nu er mit mysterium løst (og andre vil sikkert smile ad min uvidenhed, men lad gå…). Det drejer sig om en turbine for lufttrækblæser, som drives af spildedampen fra cylinderne. BR 50 er nemlig et kondensatorlokomotiv, hvor spildedampen genanvendes for at spare vand. Spildedampen driver gennem et rørsystem flere mindre turbiner, som bringer luft til fløjte og ikke mindst fyret, inden dampen kondenseres og ledes tilbage til vandkasserne. Derved kan man nøjes med mindre vand - eller køre længere på beholdningen.
Kun et enkelt dansk lokomotiv har haft systemet: S-maskinen, og så var det endda ikke for at spare vand (man behøver bare at se på vandkasserne!), men derimod for at mindske spildedampudledningen, når toget gik nordpå fra Kbh. og skulle gennem den underjordiske strækning ved Vesterport, som blev færdig i 30’erne.
Billederne viser en skematisk fremstilling af systemet (Jernbanens HHH, Politikens forlag, 1959) samt snuderne på N 209 fra Märklin og N 202 fra Roco.
I skrivende stund - marts 2018 - har Märklin annonceret et nyt lok BR 42 (MA30044), som det så ud i 1944. Her får man et glimrende indtryk af et Kriegslokomotive fra slutningen af krigen, hvor materialemangel gjorde sig stærkt gældende. Gad vide, om ikke et eksemplar finder vej til Dalen...!
