Trækkraft - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

Trækkraft

Modeltog > Rullende Materiel

Med valget af epoke III er der ingen problemer med at blande damp og diesel - eller benzin. Damplokomotiverne fik forlænget deres liv efter krigen 1939-45, men allerede i tyverne var de første dieseldrevne lokomotiver kommet fra Frichs. Mindre teaktræsbeklædte motortogtog fra De Forenede Automobilfabrikker "Triangel" i Odense kørte med benzinmotor på sidebaner til op i tresserne. Under besættelsen var de røde lyntog af MS typen opklodset på lyntogsdepotet "Helgoland" ved Svanemøllen i Kbh. For slet ikke at tale om MO - de første fra 1935 med motorer fra B&W - en klassisk sidebanemotorvogn, som de fleste i min alder husker fra drengeårene.
I september 2014 var det præcis 60 år siden, de første MY ankom til Helsingør fra NOHAB, Sverige, hvor de blev bygget på licens fra GM i USA, og modelfirmaerne har været flinke til at sende flotte eksemplarer på markedet. På min bane er det nok begrænset, hvad der er plads til, men lad os nu se, hvad tiden bringer.

Litra D
Som følge af ønsket om et kraftigere godstogslokomotiv end G-maskinen, udvikledes i slutningen af 1800-tallet Litra D. D-maskinen blev konstrueret af DSB's maskinchef Otto Busse, og de første blev leveret fra Henschel-fabrikkerne i 1902. Lokomotiverne gennemgik en lang række ombygninger og forbedringer bl.a. med overheder, større kedel og førerhus. Litra D kørte fra starten godstog i Jylland, og først i 1912 kom den over Storebælt. D 811
er oprindelig en Henschel-maskine fra 1905, blev ombygget i 1934 og var under besættelsen stationeret i Brande, hvor den kørte brunkul sammen med 15 andre D-maskiner. Den blev udrangeret i 1961. D 826 er en sjællænder, som oven i købet har været ved filmen - i 1945: "I går og i morgen", og ikke mindst i Matador!!
Modellen
er Type (IV) fra Hobby Trade. Det er en meget smuk model med fine detaljer og god trækkraft - indbegrebet af et dansk godstogslokomotiv. Begge modeller med lyd.

Litra P
P-maskinen vakte ved sin fremkomst i 1907 stor opmærksomhed i fagkredse, skriver Jernbanens Hvem-Hvad-Hvor i 1959. Den er blevet kaldt "Den smukkeste Maskine", og den er da også særdeles velproportioneret. Men den kunne mere end blot se godt ud; den kunne også køre: Max hastigheden var forrygende 120 km/t - hvis stigningerne ikke var for store! Litra K kunne køre 100, men vejede så også kun ca. det halve. I trediverne var P-maskinen helt dominerende på Sjælland, Fyn og i det sydlige Jylland. Som et kuriosum kan nævnes, at litra P endvidere fik en plads i filmhistorien: Natekspressen P 903, en kriminalfilm fra 1942.
P 915 blev bygget i 1908 hos HANOMAG og endte sine dage i 1959, hvor tenderen blev ombygget til sprøjtevogn. Den smukke model er fra HELJAN og har fået indlagt lyd, hvilket ikke gør helhedsindtrykket dårligere.
Litra F
De første udgaver af de nye F-rangermaskiner fra Otto Busses hånd blev bygget i 1898. Maskinerne blev i første omgang leveret fra flere forskellige fabrikker, heriblandt 5 stk. fra Smith, Mygin og Hüttemeier's fabrikker på Nørrebro i København i 1901. Frichs i Århus tog produktionen op i 1913 og leverede i de næste ti år 46 maskiner til DSB. Produktionen blev genoptaget i 30erne, og så sent som i 1949 blev der leveret 15 maskiner fra Frichs med forskellige forbedringer, bl.a. større kulkasse ("høj rygsæk"), men grundlæggende efter de gamle tegninger. Alt i alt blev der bygget 120 eksemplarer af den lille fine maskine, som trofast rangerede rundt med vogne over hele landet helt frem til slutningen af 60erne.
Modellen med litraet 477 er fra HobbyTrade, eller F2010, som det rekonstruerede firma nu hedder, og med det nummer er det egentlig en fejl, at det har Frichs's skilt på siden; thi 476-480 blev bygget på Nørrebro hos Hüttemeier. Men mon ikke det går... Det er i hvert fald en særdeles smuk og velkørende model, som pynter svært på anlægget.
Litra MH
I henved 50 år havde F-maskinerne været altdominerende som rangerlokomotiver over hele landet. Men tidens tand og alt det dér..., så fra 1960-65 leverede Frichs i Aarhus 120 dieselhydrauliske rangermaskiner med forbillede i de tre Henschel-maskiner, man havde købt et par år i forvejen. MH 390 er fra 1962 og arbejdede på Sjælland frem til 1996, hvor den blev udrangeret.
Modellen er fra Togmodelle med blink på taget og lys i kabinen ved rangering.
MO 1848
I første halvdel af 50'erne byggedes hos Frichs 90 MO'ere. Det var type V af det populære motortog, som DSB havde taget i brug allerede i 1935. MO blev anvendt alle vegne - som strækningstog til Hamburg, "Nordpilen", og i stor udstrækning på sidebanerne - helt frem til firserne. MO 1848, fra 1954, blev udrangeret i 1983, men efter at Dansk Jernbane Klub havde overtaget toget, kom det i drift igen i Vestjylland frem til 1999. En del af succes'en skyldtes at man ved opkobling med styrevogn - f.eks. CPS eller CLS - kunne køre pendulfart på de små sidebaner uden at skulle foretage omkørsel.
Modellen er fra Heljan, som har genudsendt MO, blot i en tidligere version (IV) fra 1940, blandt dem MO 597. Lige præcis dette lok fik 15 gode år fra 1961-75 som MO 1997 bl.a. på Hareskovbanen, hvor Lind med sikkerhed er blevet befordret mangt en tidlig søndag som spejder! Modellernes køreegenskaber er upåklagelige.
MY 1101
1954 var året, da den første MY kom til Danmark. Bygget af Nydqvist & Holm AB - Bofors-Nohab AB, Trollhättan, Sverige, på licens fra General Motors. DSB havde valgt at satse på diesel frem for el, og det var GM's type F7, der skulle løfte arven efter de trofaste dampheste. Fra 1960 indkøbte DSB desuden 64 MX'ere til brug på sidebanerne. MX var noget lettere end MY, og derfor ikke så stor en belastning på det ofte noget spinklere skinnenet. MY 1101 er stadig i drift som museumstog og er blevet omlakeret i forbindelse med 60-års jubilæet - uden frontnummer! Den har hjemme på Jernbanemuseet i Odense.
Modellen er fra Heljan og kører som en drøm. I anledning af 60-års jubilæet blev der endvidere optaget nye lydfiler til brug i modellerne. Min MY har fået indlagt denne lyd fra Danske Loksounds - det har ikke forringet kørslen!!
MZ 1411
MZ (Type I) blev anskaffet fra 1967 for at opfylde et stigende behov for et kraftigere lokomotiv til fremføring af de stadig større tog sidst i 1960´erne. MZ 1411 hører ganske vist til Type II, som kom til landet i 1970, men de to typer er ganske ens bortset fra placering af batterikasser. Som MY'erne blev MZ bygget i Trollhättan hos NOHAB på licens fra General Motors, og vognkasserne blev bygget af Frichs i Aarhus.
Modellen er fra Hobby Trade i den oprindelige bemaling. Den er udstyret med diesellyd (Loksound 3.5) og er særdeles velkørende.
N 209 og N 202
Jernbanen.dk skriver bl.a. om N-maskinerne:
"I 1951 købte DSB i alt 12 damplokomotiver, hvoraf 10 blev sat i drift i  den jysk-fynske trafik. Disse lokomotiver var bygget i begyndelsen af  1940erne i det tyskbesatte Belgien på et tidspunkt, hvor der i Tyskland var stor mangel på lokomotiver. Mangel på lokomotiver havde DSB også lige efter afslutningen af krigen, og det var på den baggrund, at man indkøbte de lokomotiver, som i Danmark fik betegnelsen litra N. I to  årtier var N-lokomotiverne en del af godstrafikken i Jylland og på Fyn, helt frem til dampdriftens ophør ved DSB i maj 1970."
Pudsigt nok nævnes hverken N- eller T-maskinerne i Politikens "Jernbanens Hvem Hvad Hvor". Årsagerne kan man kun gisne om.
BR 50 var oprindeligt et kondensatorlokomotiv, og hvad det vil sige, kan man læse her.
Modellerne er Märklins velkørende udgave 37818 med lyd, som ikke svarer helt til Litra N efter ombygning. Nogle vil nok foretrække Rocos udgave, som her er med lyd, og som den så ud i 1953, uden røgskærme og "havebænk". Den kører naturligvis som en drøm!
Litra PR
Introduktionen af lyntog MS og anskaffelse af de svenske F-maskiner (som blev fordansket og omdøbt til litra E) gjorde i slutningen af trediverne en del P-maskiner ledige. Da DSB så i begyndelsen af fyrrerne stod og manglede lokomotiver, opstod tanken om at ombygge P-maskinerne og genindsætte dem især i Jylland på strækninger, som ellers blev betjent af gamle K-maskiner. Ombygningen skete bl.a. ved at forlænge kedlen med en litra R/H fyrkasse og tilføje et ekstra sæt drivhjul. Det bevirkede, at maskinen fik et lidt lavere akseltryk og dermed kunne anvendes i stedet for K-maskinerne på Den vestjyske Længdebane.
Syv maskiner blev ombygget og kørte efter krigen både på Sjælland og Fyn med succes frem til starten af tresserne.
Modellen er fra HELJAN og føjer sig smukt ind i mellem P og E. Køreegenskaberne er ganske gode, dog har den en tendens til at blive vel rigelig varm.
Der er udgivet en film om ombygningen. Læs mere hér.
Litra T
Typen startede sin lange og glorværdige karriere som P 8 i 1906. Det stærke og hurtige lokomotiv vakte nogen opsigt i resten af Tyskland, og der blev efterhånden bygget mange tusinde P 8’ere. Efter første verdenskrig havnede mange af maskinerne i tidligere besatte lande som krigsskadeerstatning. Maskinerne skiftede navn til BR 38.10 i tyverne og kom for manges vedkommende igen under tysk kommando i fyrrerne.
Efter krigen var tre maskiner strandet i Danmark, og DSB købte dem billigt af de engelske myndigheder. I slutningen af fyrrerne var de blevet renoveret og omlitreret og kunne sendes i arbejde som litra T 297, 298 og 299. De kørte en halv snes år i Jylland, mens man stadig kunne se BR 38.10 i Tyskland helt frem til 1970.
Modellen er fra Märklin, T 299 med lyd. Den har naturligvis de gode køreegenskaber, som karakteriserer producentens modeller.
DSB rangertraktor, “Klædeskab”.
I 1930-31 anskaffede DSB 15 rangertraktorer hos det tyske firma Breuer-Werke AG i Frankfurt a. M. Det var ikke de første af de små benzindrevne traktorer, DSB havde købt. Få år før ankom en håndfuld af den foregående model - Type III - dog uden førerhus. De nye havde derimod førerhus og fik hurtigt tilnavnet “Klædeskabet”, pga de trange pladsforhold. Ikke desto mindre viste klædeskabene sig at være solide og driftsikre, og de udførte møjsommeligt deres slæbearbejde rundt i hele landet helt frem til slutningen af 60’erne. Under besættelsen blev flere udstyret med gengasgenerator, og i midten af 50’erne fik flere eksemplarer dieselmotor, uden at det lagde mærkbart flere hestekræfter til. De fleste klædeskabe endte deres dage på privatbaner eller hos private firmaer - som fx nr. 35, der kom til Novopan Træindustri, Pindstrup i 1974.
Modellen er fra Rivarossi, og årsagen til den lukkede godsvogn fra FAF, Fyens Andels-Foderstofforretning, er strømoptaget til AC-systemet, som via et tyndt kabel overføres til traktoren.
Tilbage til indhold